Flot dansk start ved Baltic Cup

01-09-2017 17:53

Camilla Tiefensee Schrøder

Dannebrog røg til tops flere gange i løbet af fredagens Baltic Cup, som er i fuld gang i Norge, hvor Danmark er talstærkt repræsenteret af junior- pony- og childrenryttere

 

Copyright Ridehesten.com
Lærke Isabell Godsk på Knockroe Bubble sikrede sig fredagens første sejr i Baltic Cup. (arkivfoto, Ridehesten.com)
Nyheden fortsætter efter annoncen

De danske ponyspringryttere lagde flot ud fra morgenstunden fredag med en sejr i klassen for kat. II-ponyer. Lærke Isabell Godsk på Knockroe Bubble var eneste danske ekvipage på startlisten og slog alle nordmændene af pinden efter to fejlfri runder og hurtigste tid på 30.96.

Bagefter gjaldt det small tour for kat. I, og her gik både første- og andenpladsen til danskere. 
Freja Høyer Pedersen på Secret Diamond Zareefa løb med sejren knap tre sekunder foran Filippa Christer Andersen på Tarzan, som kom på en flot andenplads. Filippa og Freja var desuden de eneste ryttere i klassen, som formåede at ride to fejlfri runder.
På henholdsvis 7., 8., og 9.-pladsen lå Emilie Heering på Niki de Montmain, Rikke Friis på Tt Calle Barbera og Anna Sofie Toernæs på Homeflight II.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Fredagen bød også på kvalifikationsrunder til Grand Prix for både kat. I, kat. II og kat. III, og her fik danskerne også markeret sig. Selma Sofie på Whitney vandt Grand Prix-kvalifikationsklassen for kat III (90cm) med to nulrunder og tiden 25.39.
I kvalifikationen til Grand Prix for kat. II (110 cm) blev Freja Høyer Pedersen på Sabrina Fair nummer to med to fejlfri runder, mens Emilie Heering vandt kvalifikationen for kat. I på Avec Amour.

Følg med på Baltic Cups danske facebookside, hvor der jævnligt opdateres med resultater og stemningsbilleder fra stævnet i Kristiansstad.

Resultatlisten fra Baltic Cup findes her.

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner