Det sker i Falsterbo i dag

13-07-2023 06:51

Annika Knudsen Lorentsen

I dag starter det internationale stævne ved Falsterbo Horse Show 2023, mens der også afholdes flere nationale klasser for unge heste i dressur og springning

Copyright Ridehesten.com
Arkivfoto. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Siden slutningen af sidste uge har der været gang i konkurrencerne ved Falsterbo Horse Show 2023, men det er først i dag, at de internationale konkurrencer begynder. Det er springrytterne der starter det internationale stævne, når der senere i dag er både en 145 og en 150 cm klasse på programmet. 

I de internationale springklasser, som afholdes over de kommende fire dage, er der to danske ryttere til start. Det er Andreas Schou og Lars N. Pedersen, som repræsentere de rød-hvide farver ved dette stævne, og de er begge til start i begge dagens internationale springkonkurrencer.

Sideløbende med det internationale stævne fortsætter de nationale klasser, og her skal unge heste i aktion på både spring- og dressurbanen. På dressurbanen er der semifinale for 7-års hestene, mens de 5- og 6-årige heste skal ride finale. Der er danske ryttere til start i alle tre konkurrencer. 

På springbanen er der også nationale klasser på programmet, når de 4-årige heste skal ride deres opvarmingsklasse, mens der også er 7-års klasse på programmet. 

Programmet for i dag:

Dressurbanen:

  • 7-års championat semifinale
  • Folksam Open for 5-års - finale
  • Folksam Open for 6-års - finale

Springbanen:

  • Folksam Open for 4-års - opvarming
  • Children's Challenge - Final
  • International springning 150 cm
  • International springning 145 cm
  • 7-års championat 135 cm

Følg tiderne og se start- og resultatlister for dressurklasserne og nogle af de nationale springklasser her, og for springklasserne her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner