15 føl på auktion i Herning

11-10-2023 20:33

Britt Carlsen

I uge 42 kan man erhverve sig et  kvalitetsføl på Dansk Varmblods auktion, når hammeren svinges over 15 føl under World Cup Herning

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

DWB World Cup Foal Auction er årets sidste Dansk Varmblods følauktion. Dermed er det sidste chance for potentielle købere til at få hammersalg på et af de særligt udvalgte føl, som kommer under hammeren lørdag den 21. oktober fra kl. 17.30 under World Cup-stævnet i Herning.

Det er Blue Hors Arena M i MCH Messecenter Herning, som danner den fysiske ramme om auktionen, der finder sted efter Agria Afternoon Show og inden den spændende Stutteri Ask Grand Prix i Jyske Bank Boxen.

 

15 håndplukkede føl

I alt 15 føl kommer under hammeren – 4 hoppe- og 11 hingsteføl. Fire føl er af eminent springafstamning. På dressursiden er det prominente hingste, som er far og morfar til de velgående føl, hingste som: Vitalis, Blue Hors st. Schufro, Blue Hors Monte Carlo TC, So Perfect, Delorean, Blue Hors Viconte, Blue Hors Baron, Total McLaren og Be Sure.

Føllene er udvalgte, og de har gennemgået en klinisk dyrlægeundersøgelse, der kan ses på hjemmesiden: www.varmblodsauktion.dk hvor man kan se hele kollektionen med afstamninger, fotos og video.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Inden den fysiske auktion i Blue Hors Arena kan man byde på føllene online. Der åbnes for online bud torsdag den 19. oktober fra kl. 17.00.

 

DWB signalerer kvalitet

Føl der bliver købt på DWB Auktion får tilføjet ”DWB” til deres navn. Suffikset er navnebeskyttet af Dansk Varmblod, og det er også forbundet, som betaler for den tilføjelse til hestens navn.

Mange topkårede hopper og kårede hingste har dette suffiks i deres navn, og senest har vi set flere af de så succesfulde deltagerne og medaljetagere ved WBFSH Studbooks Jumping Global Champions Trophy i Valkenswaard bærer tilnavnet DWB.

Se hele kollektionen HER

 

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen