Stamina sidste startende

05-08-2010 08:02
Ved VM for unge dressurheste i Verden er torsdagen afsat til finalekvalifikation for 5-års
Copyright Ridehesten.com
Tørveslettens Stamina og Andreas Helgstrand (Foto: Ridehesten.com).

Klassen starter torsdag morgen kl. 9.00 og første danske ekvipage på banen er Jim Rasmussen og Sopran Morsø med starttid kl. 9.48. Kl. 12.29 er Camilla Ahlers Pedersen på banen med guldmedaljehoppen Grevens Sa'Va' efterfulgt af John Hvalsøe Saul og trakehnerhingsten Aston Martin kl. 12.37. Feltet på 43 ekvipager rundes af med sidste startende kl. 15.26. Det drejer sig om den danske guldmedaljehoppe Tørveslettens Stamina og Andreas Helgstrand. En af feltets favoritter er hannoveranerhingsten Sarkozy e. Sandro Hit/Weltmeyer redet af Eva Möller (kl. 12.13). Han efterfølges af årets hoppe 2008 i det tyske oldenburgerforbund, Weihegold e. Blue Hors Don Schufro/Sandro Hit, redet af Kira Wulferding. Fra Team Helgstrand byder feltet også på tyske Maik Kohlsmidt, der rider den svenske hingst Damino SD e. Blue Hors Don Romantic/Amiral (kl. 9.32). Hollænderne har et par Jazz-afkom med og for Tyskland starter den tidligere Bundeschampion Lissaro van der Helle e. Lissabon/Matcho X redet af Claudia Rüscher (kl. 15.10) og Susan Pape starter for England hingsten Barclay e. Belissimo M/Prestige Pilot. Multivinder af Bundeschampionatet og tidligere UVM-guldvinder Jana Freund starter den 5-årige KWPN-hingst Aaron e. Florencio/Recruut (kl. 11.57).

Følg live streaming fra stævnet via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner