Landstræneren red fra sine kolleger (video)

05-09-2020 13:18

Britt Carlsen

Landstræner for pony-, junior- og ungrytterne Dennis Fisker var første startende i dagens Bundgaard Byg Cup, og han lagde ud med et flot program, som gav ham sejren

Copyright Ridehesten.com
Sejr til Dennis Fisker og Rosenstolz. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Det er ikke mange dage, landstræner Dennis Fisker har kunnet træne hjemme som forberedelse til Bundgaard Byg Cup ved Equitour. Han har tilbragt nogle uger ved EM i Ungarn sammen med de dygtige unge ryttere, der red sig til holdmedaljer i alle kategorier. Dennis roste sine ansatte for at gøre et godt job med at holde hestene igang, mens han har passet sit job som landstræner. I dag red han så selv op ad midterlinjen i Intermediaire - kvalifikationen i Bundgaard Byg Cup med Rosenstolz e. Rotspon. Han var første rytter til start, og dommerne var tilfredse med det de så, for han opnåede 75,395% Det satte de øvrige 16 deltagere i klassen under pres, og det skulle vise sig, at Dennis' udlæg kunne holde gennem hele klassen.

Michael Grønne Christensen, der rider for Helgstrand Dressage, kom ind på andenpladsen med Geniaal e. Vivaldi med 71,667% og Nadja Aaboe Sloth/Favour Gersdorf e. Foundation (opdr. Inger Marie Andreasen) kom ind på tredjepladsen med 70,834%

Se resultatet HER

Søndag rides Bundgaard Byg Cup intermediaire I kür kl. 12.15 og Dennis Fisker har kun redet programmet en gang inden søndagens konkurrence. Han rider Rosenstolz for den malaysiske rytter Qabil Ambak, som i en årrække har trænet hos Dennis Fisker, og selv har redet flere klasser på dette niveau med hesten. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner