Afgørelsens time i Aachen

16-07-2016 09:31

CHIO AACHEN - I går var det hviledag for de startende i holdkonkurrencen ved Nations Cupppen, mens der i dag bliver afviklet Grand Prix Special, som samtidig er afgørelsen for placeringerne i holdkonkurrencen

Copyright Ridehesten.com

Vi har modtaget kommentarer fra den tidligere internationale dressurdommer, Jytte Lemkow, som rapporterer til Ridehesten.com:

Så er det her i formiddag i Aachen, at afgørelsen falder for placeringerne i holdkonkurrencen som for første gang er en sammenlægning af Grand Prix og GP Special. Danskerne har en tredieplads at forsvarer, men holdene fra anden til femtepladsen ligger tæt, så alt kan ske. For det danske hold meget gerne en plads op!
Cathrine Dufour er første dansker på banen kl. 11.00, og så følger Daniel Bachmann kl. 11.20, Anders Dahl lige efter, og den bedste placerede fra G.P'en Agnete Kirk Thingaard rider kl. 12.20. Det er især det spanske, men også det svenske der er vore nærmeste konkurrenter, medens det er det amerikanske der skal slås hvis danskerne skal gøre sig håb om ar rykke op.

De tyske ryttere ligger så overlegent i spidsen at de må anses for at være usårlige.  Alle fire ryttere starter lige efter hinanden som de næstsidste ryttere i klassen. Det giver dommerne optimal mulighed for at lave en direkte sammenligning imellem dem.

Følg rytterne HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner