Stamcellebehandling ved forfangenhed

26-11-2011 07:54
Scott Morrison fra Rood & Riddle Equine Hospital i Lexington, USA, fortalte for nylig om brugen af stamceller i behandlingen af forfangenhed
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Under den sjette International Equine Conference om forfangenhed og hovlidelser, som blev afholdt den 28. – 31. oktober i USA, fortalte Scott Morrison om sin succes med brugen af stamceller fra navlestrengen ved kronisk forfangenhed. Ved brug af traditionelle behandlingsmetoder har Morrison hidtil haft en succesrate på 18% i behandlingen af kronisk forfangenhed med drejet hovben; 88% succes i behandlingen af heste med alvorlig drejning af hovbenet med penetration af sålen, samt 44% succes i behandlingen af heste med alvorlige hovbenslidelser (tab af knoglevæv). For nylig forsøgte Morrison at tilføje stamcellebehandling til den traditionelle behandling af forfangenhed hos 31 heste. Allerede en måned efter behandlingen begyndte, så Morrison store forbedringer, fx ny vækst i sålen og ved kronranden af sundt væv. Ud af de 31 heste, havde han succes med behandlingen i 65% af tilfældene med akut synkning af hovbenet, 100% af tilfældene med alvorlig hovbensdrejning og i 37,5% af tilfældene med lidelser i hovbenet. Han mangler dog stadig at kunne se på den langsigtede effekt af behandlingen. Kilde: The Horse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner