Risici ved stamcellebehandling

09-07-2011 08:01
Stamcellebehandling af heste er et varmt emne, især da behandlingen tilsyneladende ofte giver gode resultater, men der kan også forekomme bivirkninger
Copyright Ridehesten.com
Modelfoto: Ridehesten.com

Der findes to former for stamcellebehandling; en, hvor hesten sprøjtes med stamceller taget fra den selv og en, hvor hesten sprøjtes med stamceller taget fra en anden hest (er klar med det samme, hvor stamceller fra den selv først skal dyrkes). En ny undersøgelse ser på antallet af heste med bivirkninger efter de forskellige behandlingsformer med brug af stamceller. Undersøgelsen omfattede en gruppe heste, som blev delt i to grupper, én til hver behandlingsform. Undersøgelsen viste følgende resultater: Otte ud af nitten heste behandlet med stamceller fra andre heste fik bivirkninger. To ud af nitten heste behandlet med egne stamceller fik bivirkninger. Forekomsten af bivirkninger var større, hvis stamcellerne blev sprøjtet ind i et led, end hvis de blev sprøjtet ind i blødt væv. Konklusionen på undersøgelsen blev, at der er behov for yderligere forskning i stamcellebehandling med stamceller fra andre heste, før end denne behandlingsform kan anbefales til hesteejerne.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner