Sød sejr i 5-års championatet

30-08-2020 11:39

For norske Silje Bakken og sølvmedaljehoppen Sweetness blev det til sejr i kvalifikationen til PAVO & DRF's championat for 5-årige dressurheste på Vilhelmsborg i dag

Copyright Ridehesten.com
Sweetnes og Silje Bakken. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.

Ved Danish Derbys B-stævne på Vilhelmsborg afholdes der i dag kvalifikation til PAVO & DRF's dressurchampionat for 5-, 6- og 7-års heste, og fra morgenstunden gjaldt det et felt på 24 5-års heste, der har gået i en smuk solbeskinnet kulisse på gårdpladsen.

Sølvmedaljehoppen Sweetness e. Blue Hors St. Schufro/ Tailormade Lancelot (opdr. Lisbeth Andersen) blev redet af berider Silje Bakken til sejr med %. Hoppen har været succesfuld med sejr i Blue Hors Championatet som 4-års og ved Dansk Varmblods Unghestechampionat i dette forår, hvor hun sluttede på en tredjeplads.  I dag opnået ekvipagen bl.a. 9,5 for skridt og ridelighed og 9,3 for kapacitet.

Copyright Ridehesten.com
Kardieno og Thomas Sigtenbjerggaard. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.

Thomas Sigtenbjerggaard og Helgstrand-hingsten Kardieno e. Dante Weltino/Parcival besatte andenpladsen, og den opnåede bl.a. 9,2 for trav og 9,1 for skridt og kapacitet. Tredjepladsen i denne kvalifikation tog Maria Falkner Hansen sig af med hoppen Best of Mount St. John e. Blue Hors Romancier/ Bordeaux, der blev belønnet med 9 for skridt og 8,7 for galop og kapacitet.

Der er nu to kvalifikationer tilbage i PAVO & DRF' championat for unge dressurheste, og de finder sted den 12. - 13. september i hhv. Sportsrideklubben Aalborg og Frederiksværk Rideklub. Dernæst gælder det mellemrunden, som afvikles den 19. - 20. september i Grindsted Rideklub, inden det store finalestævne i uge 41 på Blue Hors.

Resultat af klassen.

Copyright Ridehesten.com
Best of Mount St John og Maria Falkner Hansen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner