Så er der igen landsstævne i Hjallerup

08-07-2020 10:46

I Hjallerup Rideklub har de knapt afsluttet et landsstævne, før de begynder på det næste. I denne uge danner den nordjyske klub rammen om et B-stævne i springning for heste

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.

I denne uge byder Hjallerup Rideklub velkommen til B-stævne i springning for heste, hvilket kommer direkte i forlængelse af sidste uges B-stævne i dressur for heste og ponyer. Det var et meget vellykket stævne, og arrangørerne kører videre på adrenalinen for den første succes.

I denne uges landsstævne i springning er der fuldt hus på startlisterne - og over 1.000 starter i de mange veldoterede klasser. I Frandsbjerg Grand Prix rider rytterne om en samlet præmiesum på over 30.000 kr., og Stutteri Alfarvad sponserer med 5.000 kr. til vinderen i hver youngster-klasse. Klubben oplever i det hele taget stor sponsoropbakning fra Group Easy Agricare, Frandsbjerg , Stutteri Alfarvad m.fl.

– Vi glæder os så meget til det her stævne, hvor vi kan glæde os over enorm opbakning fra ryttere såvel som hjælpere og sponsorer, og vi er så tilfredse med at have rundet et tusind starter, fortæller formand Line Dahl Larsen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner