Seværdig lørdag i Hjallerup

12-07-2020 10:09

Lørdagen ved landsstævnet i Hjallerup Rideklub bød på meget mere end Grand Prix. Der blevet redet ungheste-klasser og klasser op til MA inden aftenens S-springklasse

Copyright Ridehesten.com
Line Busk Heltborg og Gaville. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.

Det blev Line Busk Heltborg og Gaville e. Chelltago Z/ Animo fra Bækgaardens Rideklub, der sejrede i Lene's køreskole MA1* (135 cm), der havde 48 startende ekvipager, og intet mindre end 16 ekvipager red dobbelt nu. Andenpladsen gik til Mikkel Laursen og Gin e. Grey Top/ Landor S fra Kallehavegaard Rideklub foran Martin Neergaard fra Bækgaarden Sportsrideklub på tredjepladsen med Cappucino PR e. Cormint/ Cassini II.

Det var Jasmin Skyggebjerg fra Fyens Rideklub, der med Feliciano Ask e. Favorit Ask/ Cosimo (opdr. Stutteri Ask) tog sejren i dagens kvalifikation i Stutteri Alfarvad Youngster Tour 5-års (120-130 cm), mens Alfarvad-rytteren Benjamin Saurugg fra Sæby Rideklub sejrede i Stutteri Alfarvad Youngster Tour 6&7-års (125-130 cm) med hesten Alpha'm Z e. Argus III/ VDL Douglas. Der rides i dag finale i begge Youngster-klasser.  

I eftermiddag i Hjallerup rides der Walber og Stutteri Ask Cup 2020 – Kvalifikation til AGRIA-DRF-mesterskab i klubholdspringning.

Start- og resultatlister fra stævnet.

Copyright Ridehesten.com
Jasmin Skyggebjerg og Feliciano Ask. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner