Thomas Bach Jensen
Selv om Nordjylland er et af landets pt. mest snetyngede områder, så er der mange ekvipager på startlisterne, og det er ryttere fra hele landet, der har taget turen til Aalborg, hvor SAO holder landsstævne i dressur med Jysk Mesterskab.
Stævnet startede fredag eftermiddag, hvor Nathalie Thomassen fra Herning Rideklub tog sejren i MB1 med den 7-årige oldenburgervallak Valentino OLD e. Vivaldi/ Donnerschwee, der opnåede 70,180 %. I gårsdagens Prix St. Georges var det Anette Ejlersgaard fra Kirstineholm Rideklub, der vandt klassen med sin tidligere DV-auktionshest, den 8-årige Baunehøjens Carpaccio DWB e. Charmeur/ Kermo's White Talisman (opdr. Pia Gobert) med 72,631 %.
Sejren i aftenens Intermediaire II gik til den sjællandske ekvipage, Anne Troensegaard fra Vallø Sportsrideklub med den 11-årige trakehnervallak Kipling TSF e. Hofrat/ Hohenstein (opdr. Peter Christensen) med imponerende 73,640%.
Lørdag formiddag har der stået MB2 på programmet med 21 startende ekvipager, og her var det fynske Anne Sofie Aaen fra Glamsbjerg Rideklub, der stak af fra feltet med sin 9-årige trakehnervallak, Dr. Frankenstein e. Hirtentanz/ Latimer med 71,667 %. I skrivende stund er Grand Prix-klassen under afvikling, og det er bl.a. med superekvipagen Nanna Skodborg Merrald og hingste Blue Hors Zatchmo.
Stævnets start- og resultatlister.
Løbet resultat i Jysk Mesterskab i Grand Prix.