Skt. Hans Stævne 2008

22-06-2008 20:06

Malene Reismer Vestergaard

Skt. Hans Stævnet i Dalumgård rideklub bød på DRF kvalifikation for ungheste i spring og dressur, individuel Fyens Mesterskab for seniorer i spring, samt distrikstklasser ligeledes i spring og dressur

I går, lørdag d. 21. Juni, blev der afviklet Dansk Rideforbunds Championater for 4, 5, 6 og 7 års springheste på den flotte springbane ved Dalumgård. Ind i mellem championat-klasserne var der lagt distriktsklasser fra LC til MB. Samtidigt var der DRF Championat for 4 års heste på dressurbanen. Især lørdag var der rigtig mange starter og der var trængsel på de forskellige opvarmningsbaner. Det gode sommervejr gjorde også sin del til, at mange interesserede besøgte stævne pladsen. Søndag var det blandt andet blevet tid til DRF Championater i dressur for 5 og 6 års heste og individuel Fyns mesterskab i springning for seniorer. Desværre var vejrguderne ikke med arrangørerne fra morgenstunden og dressur championaterne blev afholdt under en del regnbyger. Her blev mange flotte og lovende ungheste blev fremvist. Men da det blev tid til Fyns mesterskab på springbanen, kom solen frem og de mange tilskuere kom frem af skyggen. Mesterskabet blev redet af først 2 hovedrunder og herefter en omspringning mellem 3. og 4. pladserne og sidst men ikke mindst en omspringning mellem 1. og 2. pladsen. Det var meget spændende under omspringningerne, men dagen endte med en sejr til Marie Louise Horstmann på True Evidence. Direkte efter præmieoverrækkelsen fik den ny udkårede Fyns Mester sig en meget våd tur i vandgraven af vennerne i blandt ryttere. Alt i alt et par gode og underholdne dage i Dalumgård rideklub med mange flotte ridt. Resultaterne fra stævnet kan ses på klubbens hjemmeside: http://www.dalumgaardrideklub.dk/ Ridehestens fotografer besøgte stævnet og billederne kan ses her på siden fra mandag.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner