Ann-Sofie Skovlund Eriksen
- Det er jo Lorenzo-showet! Svarer han kækt til det måske lidt indlysende spørgsmål, om hvad der sker, hvis han falder af og ikke kan optræde.
Selvom hestene er yderst lydige og så veldresserede, at selv Grand Prix-heste ikke når dem til sokkeholderne, er der dog en enkelt, der ved aftenens show kørte lidt af et sololøb. Allerede før Lorenzo selv kommer ind i arenaen til det spændte publikum, kvitterer den for den lange rejse, med at rulle sig godt og grundigt og det gør det bestemt ikke mindre morsomt, at hesten selvfølgelig er – eller skal vi sige var – hvid.
Tricks ud over det sædvanlige
Lorenzo får hurtigt samlet tropperne og til publikums begejstring, udfører han med sine 10 heste tricks, ingen af de fremmødte overhovedet kunne forestille sig, at gøre med blot en enkelt hest. Hestene i Lorenzos show er af Lusitano-oprindelse og udelukkende sorte eller hvide.
Første del af showet går under navnet ’Action’, men efter en kort pause, skrues der ned for tempoet og udstyret bliver pillet af hestene. Anden del af showet kalder Lorenzo for ’Emotions’ – her viser han på smukkeste vis det bånd han, gennem flere års hårdt arbejde, har fået til hestene.
Læs interviewet med Lorenzo i bladet
Har du fået lyst til at læse mere om Lorenzo og hans heste? Måske kunne du godt tænke dig, at vide hvilke heste han foretrækker at træne? Eller hvor højt det højeste spring, han har sprunget er? Hvad er det første Lorenzo lærer sine heste og hvorfor?
Læs interviewet med Lorenzo i november-udgaven af Magasinet Ridehesten.
Køb dit abonnement allerede nu lige HER