Fløjhingst dyrest ved Trakehnerhingstekåring

28-10-2007 13:55
Grand Passion e. Oliver Twist/Polarion blev hædret som Siegerhengst ved Trakehnerforbundets hingstekåring idag søndag i Neumünster, Tyskland. Ved den efterfølgende auktion blev hingsten solgt for 300.000 € til England men skal indgå i Paul Schockemöhles hingstekollektion 2008 i Tyskland.

Den brune hingst Grand Passion er opdrættet og fremstillet af Gestüt Heinen-Issum. Moderen St.Pr.St. Gipsy Rose er helsøster til den talentfulde og alsidige sportshingst Grafenstolz og hoppen selv blev bedste trakehnerhoppe i Rheinland i 2000 og samme år andenbedste trakehnerhoppe i Tyskland. Andendyreste hingst blev Halimey-Go e. Askar AA/Pardon Go solgt for 120.000,- € efterfulgt af Klosterhof Medingens sorte Kronprinz e. Hohenstein/Sixtus solgt for 110.000,- €. Reservefløjhingsten Ettinger e. Connery/Benz er solgt på auktionen for 60.000,- € og de 16 solgste hingste gik for en gennemsnitspris af 68.250,- €.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner