Der Designer dyrest på P.S.I. Auktion

12-12-2011 09:38
Ved Kasselmanns og Schockemöhles P.S.I. auktion blev hingsten Der Designer med hammerslag på 1,1 mio euro dyreste hest
Copyright Ridehesten.com
Der Designer fremvist af Insa Hansen (Foto: PSI).

Avlshingsten Der Designer e. De Niro / Weltmeyer er lillebror til de kårede hingste Danone I-II, der begge er uddannet til S-dressur. Den 5-årige hingst blev oprindeligt fremstillet i KWPN under navnet Danone III, men blev afvist af hollænderne og senere kåret i Tyskland. Ved P.S.I. auktionen skiftede den sorte hingste til russisk ejerskab for den nette sum af 1.100.000 euro. Andendyreste dressurhest, den 3-årige hoppe South Coast e. Sir Donnerhall / Londonderry, gik for 520.000 euro, mens Siebenstein e. Sir Donnerhall / Diamond Hit gik til Holland for 500.000 euro. Den dyreste springhest kostede 700.000 euro og blev købt af libanesere. Det drejer sig om den 6-årige Chadino e. Chacco Blue / Narew xx. Trods den skyhøje pris for Der Designer indbragte kollektionen af springheste en højere gennemsnitspris; nemlig 272.583 euro imod dressurhestenes 271.403 euro.

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner