Sille Engermann som danmarksmester for juniorer

24-08-2014 18:53

Med endnu en overbevisende sejr, kunne Sille Engermann tage sig af mesterskabet sammen med Darius og nu kalde sig for danmarksmester 

Med ikke mindre end 76,47% vandt Sille og Darius også dagens kür for juniorer. Det udgjorde et hattrick i det de også vandt første og anden afdelingen af DM. Skyerne åbnede for sluserne under Sille og Darius' ridt, men både rytter og hest holdt hovederne fuldstændig kolde og kunne hilse af med et stort smil og mange klap til Darius. De kunne hive mesterskabet hjem med over 15% ned til nummer to og en samlet procent på 224.61. 

Mesterskabets samlede nummer to blev Anne Sophie Gerstorf Sørensen på Finale der i dagens kür opnåede 69.45% og en tredjeplads til følge. Ekvipagen var så heldig at få lov til at ride i solskin, og smilet var ikke til at tørre af læberne på Anne Sophie bagefter. Parret endte med samlet procent på 209.49. Anne Sophie har nu samlet en guldmedalje for kat. II, en sølvmedalje for junior og en bronzemedalje for kat. I på de sidste to weekender. 

Nanna Gajhede og Dark Knight kunne med 68.95% i kür og en samlet procent på 208.03 og slutte en god weekend af med at blive bronzevinder for juniorer.

Ridehestens fotograf har været på pletten både fredag og i dag. Husk at se billederne her på siden i næste uge!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner