Sara Clement
Anne Bendix og Capuccino D. vandt både første og anden afdeling af ECCO Cup-finalerne for U25 i Vallensbæk. Finalens første afdeling gik i Intermediaire 1, hvor parret opnåede 66,59% og vandt klassen med knap to procentpoint. I søndagens finaleklasse, Intermediaire 2, vandt Anne og Capuccino ligeledes overbevisende med 67,81%, og kan således kalde sig for vindere af ECCO Cup U25 2010. For kat. II vandt Emilie Holm Toft og Golden Starlight ligeledes en overbevisende ECCO Cup-sejr. I finalens første afdeling, PRM, opnåede de 67,81%, og i søndagens kür opnåede ekvipagen flotte 72,50% foran Sille Engermann og Lasco med 71,75%, der ligeledes blev toer om lørdagen. Se alle resultater fra finalestævnet via linket til højre.