VM-oplevelse for springentusiaster

31-07-2022 16:12

Annika Knudsen Lorentsen

Verdens allerbedste springryttere er ved at finde rejseplanen frem, for at komme til ECCO FEI World Championships i Herning – vil du opleve rytterne live på Stutteri Ask Stadium, mærke suset og juble over fantastiske præstationer, så tøv ikke med at kontakte Herning2022 – her er hjælpen nær

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det bliver verdensmesterskaberne i springning som afslutter konkurrencerne inde på Stutteri Ask Stadium. Verdens bedste ryttere og heste kommer til start i Herning, hvor første springkonkurrence afvikles onsdag den 10. august. Torsdag er første runde af holdkonkurrencen, og fredag mødes de 10 bedste nationer i en forrygende finale i kunstig belysning. Det hele kulminerer søndag under Agria Super Sunday med individuelle medaljer.

Der er fortsat billetter til salg til samtlige springkonkurrencer, og kunne man tænke sig en helt særlig oplevelse, hvor man kombinerer sit billetkøb med overnatning i Herning, kan arrangørerne hjælpe med at finde en god løsning.

Tre dages forkælelse
Afslutningen på verdensmesterskaberne giver mulighed for tre dages forkælelse i Herning. Man kan opleve den spændende holdfinale fredag aften for de 10 bedste nationer, hygge sig og få en helt særlig oplevelse under Show Night presented by Mustang Trailers lørdag aften, og få den forrygende afslutning på verdensmesterskaberne under Agria Super Sunday, hvor de individuelle medaljer skal fordeles.

For ca. 3.700 kr. pr. person kan man få billetter i den gode sektor A+ og to overnatninger på hotel i Herning. Tre dages forkælelse med medaljekamp individuelt og for hold samt Show Night, og det kan også gøres billigere. Kontakt arrangørerne på hotel@herning2022.com de hjælper gerne.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Arrangørerne har udpeget nogle dage, hvor der er lavet et særligt tilbud i Restaurant Blue Hors Matiné – et tilbud, som passer til dagens VM-konkurrencer. Det kan du læse meget mere om her: En kulinarisk oplevelse på restaurant Blue Hors Matiné - Ridehesten.com

Dage med hygge og sport
Der er billetter til salg i flere kategorier. Når man køber billet til Stutteri Ask Stadium har man samtidig adgang til det store oplevelsesområde EquiPark. Her er et stort udbud af streetfood i et overdækket område, hvor der lejlighedsvis er livemusik og en storskærm.

Har man telt eller campingvogn kan man slå lejr på Herning2022’s helt egen campingplads, The Village. Læs mere: Bo på stævnepladsen ved Herning2022 - Ridehesten.com

De danske springryttere håber på stor opbakning fra hjemmepublikummet, når de skal i konkurrence mod verdens bedste, i håb om at nå ind i finalen blandt de 10 bedste nationer. Det danske hold består af: Linnea Ericsson-Carey, Rikke Belinda Barker, Emil Hallundbæk, Lars Bak Andersen og Andreas Schou.

Køb billetter her: ECCO FEI World Championship Herning 2022 – See you there

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner