Ioli Mytilineou: – Jeg er så stolt

23-08-2022 09:34

Annika Knudsen Lorentsen

25-årige græske Ioli Mytilineou endte i top-20 ved VM, hendes andet seniormesterskab i karrieren og hendes anden gang i den individuelle finale

Copyright Ridehesten.com
Ioli Mytilineou med L'Artiste de Toxandra ved VM i Herning. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Som eneste græske rytter til start ved VM i Herning kunne Ioli Mytilineous fædreland godt være stolt af hende. Hun formåede nemlig at ride fejlfrit i tre ud af de fire runder, som hun red ved mesterskabet. 

Med de flotte ridt sikrede hun sig en plads blandt de 25 bedste i den individuelle finale, og her leverede hun en af sine tre fejlfrie runder og endte sammenlagt som nr. 19 i mesterskabet. 

– Jeg havde sådan en fantastisk følelse i finalen, vi var virkelig synkroniseret og vi kunne vise hvordan det skulle gøres. Jeg har nu redet to mesterskaber og endt i finalen begge gange, så det er jeg stolt af, fortæller Ioli og fortsætter: 

Copyright Ridehesten.com
Ioli Mytilineou med L'Artiste de Toxandra ved VM i Herning. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

– Jeg er så stolt af min hest og af at have redet to mesterskaber på to forskellige heste. Jeg kan ikke vente på at ride flere finaler, og en stor tak skal lyde til alle der har gjort dette muligt.

Det er det andet seniormesterskab i karrieren for den 25-årige springrytter, som ved EM i Riesenbeck sidste år ligeledes red sig i den individuelle finale og sluttede som en sammenlagt 12. plads. 

Hesten Ioli red i Herning var den 11-årige L'Artiste de Toxandra e. Toulon/ Kashmir van Schuttershof, som hun tidligere flere gange er blevet placeret med i top af 5-stjernede klasser internationalt. 

Copyright Ridehesten.com
Ioli Mytilineou med L'Artiste de Toxandra ved VM i Herning. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen