Ballard: Det har været fantastisk

16-08-2022 06:54

Annika Knudsen Lorentsen

Den canadiske rytter Erynn Ballard har konkurreret ved sit andet verdensmesterskab ved ECCO FEI World Championship i Herning og hun var blæst bagover af atmosfæren

Copyright Ridehesten.com
Erynn Ballard ved VM i Herning. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

I sadlen på den 11-årige Gakhir e. Spartacus TN oplevede canadiske Erynn Ballard atmosfæren i Herning og leverede et par rigtig gode runder, som hjalp hendes hold til en plads i holdfinalen.  

– Oh my God, det har været fantastisk at ride i Herning. Jeg ville elske at gøre det igen. Hver gang du rider et mesterskab, er der en større og bedre mulighed for at blive bedre til næste gang, siger Ballard.  

Nyheden fortsætter efter annoncen

På vej mod Paris
Det canadiske hold er forhåbentligt på vej mod OL i Paris 2024, og mesterskabet i Herning gav dem værdifuld erfaring at tage med.  

– Tre dage med store spring giver meget. Det varme vejr sidst på ugen var hårdt for os, for i starten af ugen havde vi store jakker på. Der er altid forskellige faktorer at håndtere, og vores heste er heller ikke så erfarne i mesterskabssammenhænge. Vi håber vi kan beholde vores heste til Paris, og vi tager hjem for at lave vores hjemmearbejde, fortæller Ballard, som kunne heppe på sin holdkammerat Tiffany Foster i den individuelle finale. Hun endte som nr. 12

Det canadiske hold sluttede på en 10. plads og Erynn selv sluttede som nr. 44 efter tre runder. 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen