Maja Golles
Tina Lund var anden rytter på banen i dagens MA-klasse med 25 starter, og da hun red fejlfrit på Chubon Ravnes-Have e. Churchill i tiden 54,20 sekunder satte hun sine kolleger under voldsomt pres i tidsspringningen. Flere af hingstene i klassen er unge og urutineret på dette niveau, men de tog kampen op mod den røde vallak og Tina. At det måske kunne lykkes at true Tinas førsteplads viste Christian Schou og avlshingsten Arlando Z e. Argentinus, der var fejlfrie i tiden 60,94 sekudner. Der skulle dog endnu en konkurrencevallak på banen førend Tina for alvor blev udfordret. Berider Kristian Skovrider og Sharp e. Sancerre susede fejlfrit i mål i tiden 57,25 sekunder. Mr. Herning alias Søren Knudsen fik pulsen op hos publikum med Harry -K e. Equest Carnute, da de stoppede tiden i 55,15 sekunder. De efterfølgende ryttere fik fejl eller tog det lidt roligt på banen, Karina Skou Truelsen/Quite Quick e. Quite Easy var så tæt på at komme forbi Tina men hun fik et nedslag, det samme gjorde Søren Møller Nielsen og Canon Ask e. Carson Ask, men de fik klapsalver for forsøget. Kim Andersen/Wanessa F. Vejgård og Andreas Schou/Lorca V e. Louvre S blev placeret i klassen efter fejlfrie runder