Annika Knudsen Lorentsen
Det var en spændende anden runde af dette års KRAFFT Tour of Amateurs, sponsoret af det svenske foderfirma KRAFFT. De fleste ryttere forsøgte at sikre sig sejren og mange red rigtig stærkt. Det resulterede i, at flere ryttere fik fejl, men 10 af de 25 ryttere formåede at ride fejlfrit.
Det blev hurtige Simone Lund Linde og Quattro 47 e. Quadros/Con Air (opdr. Werner Arndt), der vandt klassen i tiden 47.93 sekunder. Hør Simone fortælle om sine præstationer i videoen nedenfor. Hun fortæller også om, hvordan det er at få muligheden for at ride ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning.
Andenpladsen gik til Mie S. Rasmussen og Umani e. French Buffet Xx i tiden 49.13 sekunder. Ind på tredjepladsen kom Sandra L. Hansen og Staugaard's Faithful Heart e. Heartbeat/Prince Mab Xx (opdr. Mette-Magrethe Staugaard), som red i tiden 51.27 sekunder.
Fjerde- og femtepladsen var ikke langt fra tredjepladsens tid – Nathalie Berggren og Wizal III F. Vejgård e. Carson Ask/Looping (opdr. Toni Hørup) red ind på fjerdepladsen i tiden 51.44 sekunder. Femtepladsen gik til Ann-Sofie Nørregaard med hesten Gerding's Casey e. Chalan/Raphael (opdr. Christina Martens). De red i tiden 51.90 sekunder.
Se resultatlisten
På lørdag afvikles den store finale i den danske udgave af KRAFFT Tour of Amateurs. Vinderen sikrer sig den eftertragtede plads ved det prestigefyldte svenske stævne Falsterbo Horseshow, som afholdes i uge 28.
Se start- og resultatlisterne