Så er de første hingste kåret

05-03-2015 16:19

Det var en udfpæget fornøjelse at se de 4-årige og ældre spring- og dressurhingste under rytter her til eftermiddag i Herning, og nu er de første hingste kåret og klar til konkurrenceklasserne

Springhingstene åbnede fremvisningen under rytter ved kåringen af de 4-års og ældre hingste, der enten har en bestået materialprøve eller sportslige resultater i bagagen. 

De 4-årige springhingste klarede opgaven ganske udmærket, det er svære betingelser for de unge hingste, men de fik vist både dommere og publikum, at der er unghingste på vej med stor kvalitet, som vi også kan se frem til at følge i sporten.
Den internationale toprytter Rolf-Göran Bengtsson sad på ryggen af hingsten Todt un Prince, og han kastede dermed noget stjernestøv over eftermiddagens springning, der er imponerende hvordan han formår at placere sine heste optimalt foran forhindringerne, og give dem alle muligheder for at springe fejlfrit. 

De 4-årige og ældre dressurhingte fik motioneret publikum, idet hovedpartene af hingstene blev fulgt ud af hallen med taktfaste klapsalver.
De kommende dage kan man se flere af de nykårede hingste i konkurrenceklasserne i dressur eller springning.

En enkelt fuldblodshingst blev fremstillet, men en af de absolut bedste af slagsen med et generalhandicap på 97 - det er ikke noget vi som sådan kan bruge til noget i varmblodsavlen, men det fortæller at vi har med en stærk og holdbar hest at gøre, sagde avlskonsulent Karina Christiansen bl.a. da hun afslørede at hingsten Sir Lando xx e. Lando xx nu er kåret i Dansk Varmblod.

- Det er et stærkt hold 4-års hingste vi har i år, hvor flere har aflagt et afprøvningsresultat godt over 800 points. I dag gives der ikke karakteristik, det venter vi med til søndag, hvor de igen skal vises under rytter og her vil holdets fløjhingst blive udpeget, og så skal vi have udpeget en vinder af Elvin Rasmussens vandrepokal, der uddeles til den bedste danskavlede springhingst, sagde avlsleder Karina Christiansen. Fire springbetonedehingste opnåede kåring se listen herunder. 

I holdet af 4-årige dressurbetonede hingste blev fem hingste færdigkåret, mens to opnåede 1-års bedækningstilladelse og dermed skal de bestå nok en afprøvning. Også disse hingste vil blive vist på søndag og blandt dem skal fløjhingsten findes og modtageren af Aage Ravns vandrepokal. 

Hermed følger listen over de nykårede hingste:

Kårede 4-årige springhingste

106 Complete e. Coupe de Coeur/Raphael, udstiller Katrinelund, Øster Assels, opdr. Reitsportanlage Volquardsen, Tyskland

107 First Choice HT e. Favorit Ask/Contendro I, udstiller og opdr. H.C. Toft, Fredericia

108 French Match Ask e. Favorit Ask/Contendro I, udstiller Stutteri Ask A/S, Martofte, opdr. Trine Hermansen, Farum

109 Like Me A.L. e. Liwe Star/Acorado I, udstiller Hanne Hellmers og Frank Kejlberg, Kjellerup, opdr. Asbjørn Lauritsen, Tommerup

Kårede 4-årige dressurhingste

118 Don Deluxe e. De Niro/Rosario, udstiller Helgstrand Dressage A/S, Vodskov, opdr. Josef Greten, Resthausen, Tyskland

120 Freestyle e. Fürstenball/Blue Hors Don Romantic, udstiller Ib Kirk, Øster Assels, opdr. Wilhelm Schwierking, Tyskland

122 Galaxy Win T e. Apache/Jazz, udstiller Helgstrand Dressage, Vodskov, opdr. A.M.T. Toonen Arts, Holland

123 Goldfinger V.D.T. e. Jazz/Olympic Ferro, udstiller Helgstrand Dressage A/S, Vodskov, opdr. A. van de Tillaart, Holland

124 Blue Hors St. Schufro e. St. Moritz Junior/Blue Hors Don Schufro, udstiller Blue Hors ApS, Randbøl, opdr. Joachim Wahlers, Tyskland

1-års bedækningstilladelse

116 Antobello e. Ampere/Fürst Heinrich, udstiller Stutteri Højagergaard ApS, Langå, opdr. Anne og Allan Sørensen, Haslev

121 Fürsten-Look e. Fürstenball/Londonderry, udstiller HP Horses ApS og Paul Schockemöhle, Hillerød, opdr. Johannes Sabel, Tyskland

Kårede ældre springhingste

132 Heinsgårdens Christa e. Check In/Calido I, udstiller Hanne Hellmers og Frank Kejlberg, Kjellerup, opdr. Henning Hein, Ribe – opdrættermedalje i sølv

134 Todt Un Prince e. Baloubet du Rouet/Clair de B’Neville, Stutteri Ask, opdr. Frankrig – kåret på betingelse af at afstamningen kan DNA verificeres

1-års avlsgodkendelse

131 Cantolar e. Canstakko/Singular Joter, udstiller Ib Kirk og Paul Schockemöhle, Øster Assels, opdr. Klaus-Heinrich Brinkmann, Tyskland

Afventer resultatet af Unghestechampionatet

133 Sandro’s Adel e. Sandro Boy/Centadel, udstiller Ib Kirk og Paul Schockemöhle, Øster Assels, opdr. Gestuet Lewitz, Tyskland

Kårede ældre dressurhingste

135 Dalwhinnie e. De Niro/Rohdiamant, udstiller Västra Hoby Stuteri AB, Sverige, opdr. Brigitta og Torsten Hansson, Sverige

136 El Capone e. UB 40/00 Seven, udstiller og opdr. Paardencentrum De Dalhoeve, Holland

138 Blue Hors Veneziano e. Vivaldi/Donnerhall, udstiller og opdr. Blue Hors ApS, Randbøl

139 JJ Zinfandel Grønvang e. Blue Hors Zack/Gribaldi, udstiller JJ Horses, Norge, opdr. Stutteri Grønvang v/Vicky og Annette Lauridsen, Brædstrup – opdrættermedalje i bronze.

Kåret fuldblodshingst

145 Sir Lando xx e. Lando xx/Nashwan xx, udstiller Stutteri Ekra Gård v/Turid Hammer og Per Martens, Norge, opdr. Stowell Hill Ltd., England

 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen