Dette var dermed også min datters første tur til Herning. Nu var det jo så en lidt mere ”light” version, end hvad jeg forbinder med ”Herning”, men det var fint at se, om hun overhovedet fandt det interessant, og om det gik med så mange mennesker osv.

Allerede på parkeringspladsen fornemmede jeg straks, at det her ikke var en dum ide. Barnet udbrød ved synet af Boxen ”WAUW!! Hvor er det flot og stort”. Dette gentog sig i foyeren, og BAG tilskuerrækkerne, inde i Boxen.

Da vi havde fundet vores pladser, var hun stærkt imponeret over at der var ”stort fjernsyn”, at der var så mange mennesker, og at hestene var SÅ flotte.

Jeg må faktisk indrømme, at jeg synes det var ret lækkert, at opleve sådan et stort hestearrangement med hende, for jeg blev selv mindet om, hvor fantastisk det egentlig er.

Jeg har selv kommet til Hingstekåringen i snart 20 år, så man er vel efterhånden lidt blind, for nogle detaljer, men min datter fik pointeret ALLE detaljer.

Efter vi havde set lidt dressur, gik vi på shoppingtur, og her viste det sig, at barnet var mere voksent, end den voksne. Jeg susede rundt med holdningen ”den her kan vi måske også bruge..” og kiggede på de (få) ting, der kunne have relevans for vores byggeri. Barnet derimod blev ved med at sige ”den har vi ikke brug for mor”.

I forhold til messens størrelse, synes jeg der var et fint udvalg. Men jeg havde håbet på flere inventar- og foderleverandører. Der var nogle få, men ikke mange var rigtig ”på” desværre. Så for første gang nogensinde brugte jeg lige akkurat 0 kroner på messen. Barnet virkede tilfreds med, at messen var hurtigt overstået.

Vi fik også set en speed springning, hvor især Tina Lund imponerede barnet med sin iver og store smil.

Vi røg tilbage til Boxen, for at se selve world cup klassen. Og her var jeg måske lidt bekymret for om en 9 årige pige, med krudt i måsen, mon gad at sidde og se flere timers dressur. Endda præcis sammen program igen og igen.

Men jeg skulle slet ikke have været bekymret. Først var hun svært imponeret. Så snakkede vi en masse om hvorfor de mon ikke rider letridning i GP og hvorfor man red den øvelse og den øvelse, osv osv. Da de emner var ved at være udtømmet, så begyndte hun at tage billeder. Hun tog så mange billeder, at hendes ellers helt opladte mobil, døde under præmieoverrækkelsen (efter lidt ladning i bilen, var de billeder så også fantastisk underholdning på vej hjem igen, da de jo skulle redigeres).

Eftermiddags showet var også en kæmpe succes. Både six bar springning, hvor vi næsten sad og holdte os for øjnene til sidst, friheds dressur og kørsel, var i virkelig høj kurs. Men også indslaget med pararytterne (hvor min datter har fået undervisning et par gange, af en af dem, så der blev vinket), og især ponyrytterne, vakte stor begejstring.

Min datter har en kæmpe ambition om at komme til at ride DM engang, så da hun så de 4 flotte ekvipager, blev jeg igen bombarderet med spørgsmål om hvordan man nåede dertil… Og de fortsatte hele vejen hjem.

Så jeg må sige, at turen var mere end en succes! Vi var godt underholdt, og fik set og snakket en masse!

Også glæder jeg mig til marts, hvor hun skal opleve Hingstekåringen for første gang! Det bliver spændende!