Britt Carlsen
Syv ryttere deltager i dette års åbne Jysk Mesterskab i Aalborg. Mesterskabet afvikles over to dage, hvor første afdeling blev redet i Intermediaire II mens morgendagens finale afvikles i Grand Prix. Begge klasser tæller med i det samlede resultat.
Berider Thomas Sigtenbjerggaard og Nintendo e. Negro lagde sig i front i dagens første afdeling af det åbne jyske mesterskab med et program der udstrålede power og energi. Nintendo har sin åbenlyse styrke i de sværeste øvelser og med 69,649% lagde han afstand til konkurrenterne.
Charlene Sørensen havde den utaknemmelige opgave at starte først, det var god et rigtigt flot udlæg hun leverede på Fratello Bally e. Stald Calles Bror Bally der viser stor sikkerhed og styrke i passage og piaffe. Og bortset fra et meget lille kiks i etterchangementerne så var parret sikkerheden selv i serierne. De opnåede 64,912%
Jacqueline Ferring Strassmann placerede sig lige udenfor præmierækken med Meister e. Milan på tredjepladsen. Meister er særdeles elegant i travprogrammet og så viste Milan-sønnen særdeles flot passage, mens piafferne i dag ikke lige ”sad i skabet”.