DM sejr til Sandgaard

08-05-2011 17:25

Britt Carlsen

Han holdt hele vejen til målet, Thomas Sandgaard er den nye danske mester i springning - det blev et helt aldeles forrygende mesterskab, hvor flere heste (og ryttere) strålede i en sådan grad, at det lover godt for fremtiden

Det blev avlshingstene som tog sig af topplaceringerne i dette års danske mesterskab for seniorer afviklet i en super stemning, med masser af tilskuere hos Schou & Skouboe i sommersted. Andreas Schou havde ikke helt tur i den på mesterskabets første dag, hvor han og avlshingsten Uno's Safier e. Nummero Uno blev noteret for 12 fejl i det to runder. I dagens finale var de to helt i topform, Uno's Safier sprang overbevisende gennem hele kroppen, og de var ene om at levere to fejlfrie runder. Det betød, at bronzemedaljen var hjemme. Desuden lagde han lidt pres på de førende ryttere. Camilla Enemark og Regino Adelheid kom til den afgørende runde med 8 fejl, og med Schous 12 var hun fortsat med i medaljekampen. Desværre for Camilla faldt der endnu to bomme i sidste runder, og det sendte hende lige udenfor medaljerækken på fjerdepladsen sammen med Søren Knudsen og den super velspringende Equest Carnute søn Harry K, som han selv har opdrættet. Der hvilede et emormt pres på Rikke Haastrup Pedersen og avlshingsten Luganer e. Landclassic, det var lykkedes for Rikke at holde hovedet koldt i første runde, som hun og Luganer sprang i overbevisende, fejlfri stil. I anden runde blev hun, fortæller hun, pludselig nervøs mod det sidste dobbeltspring, og nerverne spillede hende et lille pus, så hun ikke fik lagt afspringet perfekt foran dobbeltspringet, og det kostede en bom. Dermed kunne Thomas Sandgaard og avlshingsten Amarone e. Arpeggio tåle et nedslag og alligevel blive mester. Sandgaard og Amarone overvandt det ene spring efter det andet, og et par gange gispede publikum, når den sorte hingst lettede kraftfuldt af jorden og sprang, lidt i sin egen stil, højt over forhindringen. Thomas var fejlfri lige til den aller sidste forhindring, som Amarone ramte. Det gjorde ikke noget for resultatet, mesterskabet var Thomas Sandgaards.

Links

Info

Top fem i DM for seniorer
1 Amarone/Thomas Sandgaard 4
2 Luganer/Rikke Haastrup 6
3 Uno'S Safier/Andreas Schou 12
4 Regino Adelheid/Camilla Enemark 16
4 Harry-K/Søren Knudsen 16
5 Tailormade Esperanza de Rebel/Søren Nørgaard Pedersen 17

Læs meget mere om mesterskaberne i magasinet Ridehestens juni nummer og se web tv klib fra alle finalerne her på sitet de kommende dage.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner