Severo drømmer om OL

02-01-2016 21:10

Severo Jurado Lopez, rytter hos Helgstrand Dressage, har investeret i den talenterede Lorenzo – en hest som skal bringe ham til OL i Rio 2016

Copyright Ridehesten.com

Den tyskopdrættede Lorenzo, e. Lord Loxley/Rubin Royal, er fra 2006 og har siden den var 3 år gammel været ejet af Familien Elkjær-Holm.
I starten af 2015 blev hesten sat i ridning hos Helgstrand Dressage, hvor den er blevet redet af den internationale Grand Prix rytter Severo Jurado Lopez. Under Severos kyndige ridning har Lorenzo udviklet sig særdeles positivt og udvist et kæmpe talent for dressurens sværeste øvelser.

Helgstrand Dressage skriver på deres hjemmeside, at de med stor glæde kan annocere salget af Lorenzo til Severo. Ekvipagens fremtidsmål er en kvalifikation, der kan sikre dem deltagelse ved OL i Rio, hvor Severo skal repræsentere sit hjemland Spanien.

Kilde: Helgstrand Dressage
 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner