Severo mister sin lusitanotophest

04-05-2017 14:34

Gennem de sidste par måneder har spanske Severo Lopez været rytter på lusitanohingsten Dragao das Figueiras, som nu er blevet solgt til Luxemborg

Copyright Ridehesten.com
Severo Jurado Lopez og Dragao das Figueiras ved landsstævnet i Esbjerg
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det danske publikum fik ved landsstævnet i Esbjerg i januar måned samt ved Herning Horse Show lov til at opleve den danskboende spanske rytter Severo Jurado Lopez i aktion på den powerfulde lusitanohingst Dragao das Figueiras. Noget som kastede en fjerdeplads med 72,281% i Intermediaire II af sig samt en niendeplads i Grand Prix med 68,067%.

Desværre er deres tid sammen slut nu, da hingsten er blevet solgt til Patrice Mourruau, der er sponsor for Schulz og Umbach bestående af Sacha Schulz og Christoph Umbach i Luxenborg. Hingsten, der var ejet af portugisiske Antonio Simoes, blev indtil 2015 trænet til Grand Prix-klasserne af spanske Jose Antonio Garcia Menda, indtil deres samarbejde sluttede og Morgan Barbançon overtog tøjlerne i kort tid. I vinters flyttede Dragao så til Helgstrand Dressage med henblik på at blive solgt, og her nåede Severo at ride nogle få stævner på den imponerende hingst. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ridehesten.com har talt med Severo, som fortæller at han selvfølgelig er ked af at skulle slippe Dragao, men at han samtidig vidste fra begyndelsen at han var tilsalg. 
- Jeg er glad for at jeg kunne træne og starte ham i Grand Prix. Nu håber jeg at den nye ejer/rytter vil få ligeså meget glæde af ham som jeg havde, slutter Severo og ønsker dem held og lykke fremadrettet. 

Se video af deres debut i Intermediaire II herunder.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner