Oldenborgerforbund godkender Lusitano

22-02-2018 16:09

Camilla Tiefensee Schrøder

Avl

Den 10-årige lusitanohingst Dragao das Figueiras er blevet avlsgodkendt i Oldenborgerforbundet. Det er første gang en hingst af den portugisiske race opnår godkendelse i avlsforbundet

Copyright Ridehesten.com
Severo Jurado Lopez og Dragao das Figueiras ved et landsstævne i Esbjerg 2017. Foto: Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Oldenborgerforbundet går nye veje. I søndags bekendtgjorde avlsforbundet i Vechta, at lusitano-hingsten Dragao das Figuairas e. Unico Xaquiro Cip nu står til rådighed i oldenborgeravlen. Det skriver det tyske hestemedie St. Georg.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den skimlede hingst ejet af Antonio Simoes er i første omgang dog kun godkendt til at bedække 20 hopper om året. Avlsledelsen Dr. Wolfgang Schulze-Schleppinghoff begrundede beslutningen med hingstens "interiør, kraft i ryggen og samlingsmuligheder."

Der er tidligere blevet godkendt PRE-hingste i oldenborgeravlen, men Dragao das Figueiras er den første af den portugisiske race lusitano, der opnår den status. Den blev i søndags fremvist unde Sascha Schulz foran publikummet i Vechta.

Tidligere har hingsten bl.a. været en tur forbi Danmark, hvor den gik under Severo Jurado Lopez hos Helgstrand Dressage. Severo nåede bl.a. at ride sig til en tredjeplads i CDI3* Grand Prix ved sidste års Hingstekåring i Herning med 72.690 procent, inden tøjlerne blev givet videre til Sascha Schulz i maj måned 2017.

Ind til videre er hingstens avlskarriere begrænset. Ifølge Eurodressage har den 26 afkom registreret i Portugal, og dens ældste afkom er 3 år.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner