Sejr til EOR i Dressurens Venner Cup

09-06-2019 20:42

Camilla Tiefensee Schrøder

Efter en meget tæt kamp blev det Esbjerg og Omegns Rideklub, der løb med sejren i denne weekends afdeling af Dressurens Venner Cup hos Blåvandshuk Rideklub

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det var de helt små marginaler, der gjorde udslaget i Dressurens Venner Cup hos Blåvandshuk Rideklub i dag. Esbjerg og Omegns Rideklub Team nr. 2 vandt med sammenlagt 211.638 point, mens Vamdrup Rideklub kom på andenpladsen med et resultat på 211.121, og De Forenede Gårdklubber blev nummer tre med 210.776.

Men i sidste ende blev det altså EOR's hold, der nu kan gå videre til finalen. Holdet består af Henriette Krogh Sørensen og Shika Noir e. Scuderia/His Highness (opdr. Klaus-Otto Ahrens), som kom på en individuel andenplads med 72.500 %, Christina Qvistgaard på Don Giovanni af Overvinholm e. Blue Hors Diamond Dancer/Lorentin II (opdr. Louise Bundgaard), som opnåede 70.086 %, Malou Ruby Damkjær på Harley e. Blue Hors Hotline/Blue Hors Zack (opdr. Kristen Kildegård), som opnåede 67.759 %, og Sofie Due Mortensen på Dybdalgaard's Annemone e. Blue Hors Romanov/Sorel (opdr. Dorthe og Henrik Gregersen), som opnåede 69.052 %.

Se resultatlisten

Nyheden fortsætter efter annoncen

Om Dressurens Venner Cup
Dressurens Venner Cup er en danmarksturnering på distriktsniveau for klubhold. Den afvikles over seks kvalifikationer over hele landet samt den endelige finale, som i år afvikles hos Sportsrideklubben Vallensbæk den 6.-8. september.

Se kalenderen for turneringen 2019.
 

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen