Kristine Ulsø Olsen
I denne uge er både de danske seniorryttere og pararyttere taget afsted til tyske Riesenbeck, som år stedet hvor der skal rides EM. Udtaget til at ride EM for seniorer er Andreas Helgstrand med Jovian, Carina Cassøe Krüth med Heiline’s Danciera, Daniel Bachmann Andersen med Vayron samt Nanna Merrald med Blue Hors Zepter og det bliver muligt at følge dem alle fra tætteste hold.
For udover at Ridehesten er på plads for at dække med både tekst, billeder og videointerviews, så bliver det også muligt at se de danske ryttere ride. DR2 sender nemlig fra alle seniorernes klasser, hvor Birgitte Borch og Bjarne Nielsen vil være kommentatorer.
Onsdag den 6. september
Klokken 09:25 - 17:00
Grand Prix hold 1. afdeling
Torsdag den 7. september
Klokken 09:25 - 17:00
Grand Prix hold 2. afdeling
Fredag den 8. september
Klokken 10:10 - 17:30
Grand Prix Special - De 30 bedste ekvipager fra holdkonkurrencen
Søndag den 10. september
Klokken 13:25 - 17:45
Grand Prix Kür individuelt - De 18 bedste ekvipager fra Grand Prix Special
Det vil være muligt at se det direkte i fjernsynet på DR2, men det vil også være muligt at streame live på DRTV. Hvis man ikke har mulighed for at se det live, kan man på DR's TV-Guide trykke på den sorte pil ud fra det program man ønsker at se og derved se det når man har lyst.
Desværre sender DR2 ikke når de danske paradressur-ryttere rider, hvor Tobias Thorning Jørgensen med Jolene Hill, Renee Igelski med Beyond Dreams, Line Thorning Jørgensen med Blue Hors Zackzimo og Nicole Johnsen med Moromax er til start, men det vil blive dækket her på Ridehesten.com.
Tidsplan for alle dagene findes her.