Thomas Bach Jensen
CDI2 Grand Prix-turen for ungheste afvikles under FEI World Cup-stævnet i dressur i MCH Messecenter Herning i Hal M og blev i går fredag afviklet i Intermediaire A og i dag i Intermediaire B.
Placeringsrækkefølgen blev for de to første placeringers vedkommen præcist som i går, men med meget tættere kamp om førstepladsen. Den gik igen i dag til Anne Sofie Aaen med den 12-årige hannoveranervallak Fürsten-Flame e. Fürstenball OLD/ Weltmeyer, og parret opnåede i dag 70,297%. Anne Sofie Aaens mor købte Fürsten-Flame som 2-års, og det er Anne Sofie selv, der har uddannet hesten hele vejen.
Ekvipagen blev fulgt til dørs af Anna Toosbuy Rasch og den 9-årige dansk varmblodsvallak Everian L e. Everdale/ Hochadel (opdr. Karsten Bundgaard), der i dag opnåede 70,027%. Anna Toosbuy Rasch har købt hesten direkte hos avleren, og hun blev for to år siden udtaget til UVM for 7-års med Everian L, hvilket resulterede i en finaleplads. Everian L har samme mor som spanke Sergio Morón Basocos tophest Farnham L.
Dansk-engelske Mette Dahl, der er datter af de to olympiske ryttere, Anders Dahl og Fiona Bigwood, er kun 18 år og ude at indhente international erfaring. Det gjorde hun i aften med Fidelio van het Bloemenhof e. Fidertanz/ Jazz, som tidligere har været dansk landsholdshest med Anders Dahl. Mette opnåede en tredjeplads med 68,135%.
Lørdag aften har ligeledes budt på CDI Junior/Ungrytter Kür, og igen var der dansk sejt, i det Freja Oline Skovhus Lindblad red sin 9-årige Egelund Yurrell e. Blue Farrell/ Temple Wind xx (opdr. Jørgen K. Andersen) red til helt overlegne 74,159%.
Stævnets start- og resultatlister.