Nina Marie Villadsen
I en kampagne for demokraterne vises klip af Jan Ebeling på Rafalca, der er delvist ejet af den republikanske præsidentkandidat, Mitt Romneys hustru Ann. Videoen sætter spørgsmålstegn ved Mitt Romneys evne til at svare ærligt og direkte på spørgsmål vedr. offentliggørelsen af sine private skatteregnskaber. Hans undvigende svar er klippet sammen med uddrag af Jan Ebelings ridt på Rafalca, for at understrege Mitts evne til at ”danse” uden om spørgsmålene. Jan Ebeling og Rafalca, der pludselig er havnet midt i den politiske mudderkastning, har pt. travlt med forberedelserne til deres deltagelse ved det forestående OL i London. Kilde: Horsetalk Se videoen i boksen til højre.