Thomas Bach Jensen
I intet mindre end 15 år har Broholm Gods med godsejer Anne Lütken i spidsen været vært for DRF's Danmarksmesterskab i dressur. Det har ikke blot været et stævne med DM for seniorrytterne, men også for para-dressurryttere og U25-ryttere, lige som stævnet i den smukke park også har dannet ramme om bl.a. Bundgaard Byg Cup, UVM-udtagelse og masser af landsstævneklasser.
Den ved DM-stævnet igennem femten år allestedsnærværende Anne Lütken fylder i dag 70 år.
Vi ønsker hjerteligt tillykke med fødselsdagen!