Anne Lütken fylder 75 år i morgen

27-05-2024 17:08

Den danske dressurentusiast, Anne Lütken, der igennem 15 år har været vært for DM i dressur Broholm Gods, fylder 75 år i morgen tirsdag

Copyright Ridehesten.com
Anne Lütken ved hingstekåringen i 2024. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

I sin tid på Broholm Gods, der i dag er ejet af hendes søn Anders Sehested, har Anne Lütken været en markant person i dansk dressursport. Hun er selv dressurrytter og har i mange år haft Broholm Hestecenter på godset, hvor hun i 1988 stiftede Broholm Rideklub.

I intet mindre end 15 år har Broholm Gods med Anne Lütken i spidsen været vært for DRF's Danmarksmesterskab i dressur for senior-, U25- og para-dressurryttere, lige som stævnet i den smukke park også har dannet ramme om bl.a. Bundgaard Byg Cup, UVM-udtagelse og masser af landsstævneklasser.

Anne Lütken er nøjagtig lige så foretagsom og aktiv, som da hun afholdt DM-stævner, og hun påtager sig i år opgaven som pressechef ved Nordisk Mesterskab 2024 (Nordic Baltic Championship) i dressur og paradressur på Hovgaard Ridecenter ved Dorthe Rohmann, hvilket hun glæder sig meget over.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Imellem sine mange gøremål får Anne Lütken også tid til selv at ride, og hun kigger netop på ny hest i disse dage.

Vi ønsker hjerteligt tillykke med fødselsdagen i morgen!

Copyright Ridehesten.com
Anne Lütken på broholm i 2022. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner