Samarbejde mellem Bøgegården og PAVO

09-02-2013 08:58
PAVO har indgået et samarbejde med hingstestation Bøgegården
Copyright Ridehesten.com

PAVO hestefoder forsøger at kombinere udviklingen på markedet og inden for videnskaben – målet er at være helt fremme, både i udviklingen og i sammenarbejde med hesteejeren, for det mest optimale hestefoder. PAVO udvikler konstant nye produkter og nye koncepter, skræddersyet til de ønsker, som hesteejeren har og hestens behov. - Vi er utrolige glade for aftalen med Bøgegården. Familien Schmidt er vellidte indenfor avl og sport og ikke mindst gode repræsentanter, som sætter kvalitet meget højt. Netop kvalitet, sundhed og passion er de vigtigste hjørnesten hos Pavo. Med henblik på de videnskabelige undersøgelser, som Pavo har stået for og som resultat heraf et opdateret avlsfoder som vi introducerede sidste år, som vi gerne vil ud og fortælle avlerne om, var det meget nærliggende at lave aftalen med en hingstestation som Bøgegården. De præsentere sig utroligt godt indenfor springhesteavlen og på dressursiden har de Bøgegårdens Laurino sammen med en af vores andre samarbejdspartnere Sune Hansen, hvor vi også er godt dækket ind med Højagergård og Stutteri UNO. Så det var ligesom den sidste brik der faldt på plads i vores netværk af samarbejdspartnere, fortæller Morten Dueholm Larsen fra PAVO. Hingstestation Bøgegården er en familiedrevet hingstestation, beliggende på slægtsgården Bøgegården i den sønderjyske by Vollerup. Bøgegården tilbyder hingste med spændende og internationale topafstamninger til avlerne.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner