Britt Carlsen
Frem til den 31. december bliver der udvalgt hhv. fem dressur- og springryttere til en finale på Middelfart Ridecenter, hvor de samme med deres heste skal ride for et dommerpanel bestående af Anna Kasprzak, Thomas Dresler samt repræsentanter fra de 3 firmaer Kingsland, Equalityline og Pavo. I forbindelse med Dansk Varmblods hingstekåring i Herning og messen Hest & Rytter bliver navnet på sponsorrytteren offentliggjort. Rytterne kæmper om et sponsorat til en værdi af ialt 30.000 kr. og finaldagen dækkes af magasinet Ridehesten.
Hvad kan du vinde?
Kingsland, stævne- og træningstøj osv. for 10.000 kr.
Pavo, et års forbrug af foder (til en værdi på 10.000 kr), vælges i samarbejde med vores rådgivere.
Equalityline, udstyr fra deres brede sortiment til en værdi af 10.000 kr.
Efter mange grundige overvejelser er de første fire finalister fundet - to springryttere og to dressurryttere og under Odense Horse Show sponsored by ECCO fik finalisterne lejlighed til at møde de to dommere Anna Kasprzak og Thomas Dressler.
De fire finalister er: Emma Pilgaard Frederiksen, Julie Lagdefoged Loldrup, Amira Aasted og Camilla Holmegaard.
Der skal dog findes yderligere seks finalister, og på Ridehesten Junior kan du læse mere om, hvad de fire ryttere, som nu er sikret en plads i finalen, har gjort for at nå dertil.