Thomas Bach Jensen
Dansk Varmblods formand Jan Pedersen fik ordet under søndag eftermiddags individuelle dressurfinale i Grand Prix Kür ved ECCO FEI Europamesterskabet 2013 i Herning. Han medgav arrangementet stor ros og kaldte det et fantastisk EM, som alle kan være stolte af.
Et så fremragende arrangement vil Dansk Varmblod naturligvis gerne støtte. Derfor har man fra forbundets side besluttet ikke at fremsende den ellers aftalte regning på 100.000 kr. for leje af bunden.