Træn springhesten rigtigt mellem stævnerne

22-02-2019 07:51

Skal springhesten have fred og ro efter en anstrengende stævneweekend eller handler det i virkeligheden om at blive rørt og træne for at forblive sund og rask?

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Nogle ryttere mener det sikkert godt, når de efter en anstrengende stævneweekend under hesten fred og ro og derfor lader den stå. Men netop denne ro kan blive fatal.
Selv den ældre færdiguddannede springhest har brug for målrettet at blive rørt og trænet i den hvilepause, der er mellem stævnerne for at forblive rask og sund.

Bevar hestens kondition
Hvis de springklasser, der lige er overstået, er forløbet problemfrit, så består det daglige arbejde især i at bevare hestens kondition. Foruden det almene løsgørende og smidiggørende arbejde så vil det være en god ide at give hesten tilstrækkelig galoparbejde. Rytteren bør hele tiden forbedre hestens smidighed i galop og sørge for, at dens lydighed hele tiden bliver bedre og bedre.

Også når det gælder ældre heste, hvor man hele tiden er bekymret for om man kan bevare dens springformåen, må man ikke helt undlade at springe i hvilepauserne.
Kun at ride en springhest dressurmæssigt er ikke tilstrækkeligt for at bevare dens kondition og dens helbred. Når der springes, så er det delvist andre muskler, der aktiveres end, når der rides dressur. At træne en hest dressurmæssigt og at give den gymnasticerende springarbejde er kun en forberedelse til den egentlige springning. Hvis man ville undlade at give en springhest rigtigt springarbejde, ville den, også selv om den skulle startes efter en relativ kort hvilepause, få ømme muskler.

For på den ene side at kunne udføre det springarbejde, der er nødvendigt, men på den anden side også at skåne hesten mest muligt, så er løsningen ofte at arbejde hesten på gymnasticerende spring. For at bevare hestens springevne, så kan det anbefales i træningsarbejet flere gange at springe enkeltstående forhindringer, som kun må være middelhøje og at variere det sted, hvor der skal sættes af.
Hvis der ved de foregående stævner har været særlige problemer med bestemte forhindringstyper, kombinationer eller forhindringsforløb, så skal disse problemer forsøges udbedret i konkurrencepausen. Det kan anbefales i første omgang at holde kravene nede på et meget lavt niveau og først, når man har sikret sig, at hestens grundlæggende ridelighed er i orden, kan man igen stamme kravene og lade hesten springe forhindringen/forhindringerne en eller to gange med den oprindelige højde.
Rytteren skal i den forbindelse være klar over at for at sikre, at grundlaget er i orden, er det især det dressurmæssige smidiggørende arbejde, der skal fokuseres på, inden man igen påbegynder den springmæssige træning.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I stævnepauserne bør man også give hesten mulighed for flere timer om dagen at komme på fold eller at få lov til at komme til kræfter ved at løbe frit i en paddock. På denne måde at give hesten nogle yderligere muligheder for at bevæge sig, fremmer i højeste grad dens motivation og dens lyst til at gøre en indsats, fordi det er så vigtigt, at hesten kan slappe af.

Få inspiration til din daglige træning HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner