Caroline Marker
Styregruppen anbefalede Caroline Knudsen, der trods sin unge alder er enormt erfaren på internationalt niveau. Caroline havde desværre netop mistet sin hest og manglede nyt hestemateriale.
Hun prøvede Landlyst Callicon og forelskede sig straks i hoppen. De har allerede fået et helt særligt bånd og samarbejdet med avler Karina Prinds har desuden ført til køb af et føl netop fra hendes stutteri.
Karina Prinds ser det som et kvalitetsstempel at Caroline Knudsen er en del af Talent Syd og dermed under Lars Bak Andersen, og anbefaler andre avlere at følge hendes eksempel og starte et samarbejde med en eller flere af de unge ryttere.