Marie Helene Rigård Rohleder
– Hold hesten topmotiveret i træningen og udnyt det ekstra gear, som du får under dig, når I rider i naturen, fortæller Rikke Riis, som er human- og hestefysioterapeut og ejer af Equifysio.
– Først og fremmest skærper du hestens proprioceptive sans, når du rider på varieret underlag i naturen, fastslår Rikke Riis.
Den proprioceptive sans er vores ledstillingssans. Det er den sans, hesten bruger, hvis den eksempelvis er ved at snuble over en knoldet gren på skovstien, hvorefter den hurtigt retter kroppen op igen. Proprioceptions-receptorer, der sidder i muskler, sener og led, sender impulser op til hjernen, så hjernen kan registrere kroppens position og bevægelser.
– Når vi udsætter hesten for et varieret underlag, så styrker vi kroppens evne til at kunne tackle forskellige opgaver, frem for kun at færdes på en plan fiberbund, fortæller Rikke Riis.
Se videoen her og lær, hvordan du træner versader i skridt:
Mange heste får også helt naturligt en ekstra fremdrift, når de trænes væk fra deres vante rammer.
– Med et ekstra gear får du som regel længere skridt og højere benløft, som styrker både led og muskler i en større bevægebane hos hesten. Det giver eksempelvis mere afskub og bæring, som du kan bruge til at forbedre de samlende øvelser i dressuren, siger Rikke Riis.
Se med her, og få be- eller afkræftet om du mangler balance eller symmetri i sadlen af fysioterapeut Rikke Riis.
Se videoen her og lær, hvordan du træner versader i trav: