Nina Marie Villadsen
Gram Slot er en moderne virksomhed med event- og oplevelsesaktiviteter som et af deres forretningsområder. De har i dag allerede fin succes med tilsvarende julemesser og havefestivals. Deres store erfaringsgrundlag fra eksisterende aktiviteter kommer således nu alle med interesse for naturen og naturlige fritidsinteresser til gode. Og det er oplagt med en jagt- og naturmesse som det nyeste skud på stammen af messeaktiviteter på Gram Slot. Historisk, nutidigt og fremadrettet tager alle Gram Slots aktiviteter direkte eller indirekte udgangspunkt i naturen i form af skånsom og bæredygtig produktion og forvaltning. Jagt og Natur på Gram Slot vil i 2013 sætte fokus på 6 hovedområder, i forhold til hvad publikum vil kunne opleve. Jagt, hund, hest, sportsfiskeri, friluftsliv og mad. Inden for alle områder byder man på et væld af aktiviteter og udstillere. Ikke en almindelig messe Gram Slot har en stolt og spændende historie og er smukt placeret midt i den sønderjyske natur. Derfor vil messen komme tæt på vores forbilleder – de store Game Fairs, der på de britiske øer hvert år afvikles i hundredvis. I rammerne kan man tilbyde noget som ikke kan opleves i Danmark på nuværende tidspunkt: En aktiv messe i historiske omgivelser, en messe hvor de besøgende selv kan deltage i en række aktiviteter inden for deres interesseområde og overvære fagfolk udfolde sig på en af opvisningsbanerne. Der vil hele weekenden være underholdning og vidensformidling, herligt flankeret af et stort felt af spændende udstillere inden for de seks fokusområder. Vi ved hvad vi taler om Gram Slot har naturen, rammerne og logistikken til at afvikle en messe for outdoor publikummet. I forhold til den faglige kompetence stiller man også i stærkeste opstilling. Den daglige organisation er sammensat til at tilrettelægge, sælge og afvikle den type events. Samtidig har man indgået et eksternt konsulentsamarbejde med eventmager Jesper Tikiøb. Tikiøb har produceret oplevelser og store arrangementer siden 1993 og i perioden fra 1999 til 2010 var han ankermand bag Danmarks hidtidige eneste rigtige game fair, Frijsenborg Explorer på Frijsenborg Slot i Østjylland. I en stærk alliance er man således sikre på, at organisationen er gearet til at håndtere en jagt- og outdoor udstilling. Yderligere oplysninger og tilmelding Foreninger, interesseorganisationer, private og virksomheder kan kontakte Gram Slot på 74 82 00 40 for yderligere information, om hvorledes man kan blive en del af dette nye spændende projekt. Enten som aktive deltagere eller som udstillere. Følg også med på websitet www.gramslot.dk/jagtognatur/, hvor man løbende vil informere om nye tiltag i forbindelse med Jagt- og Natur 2013. Velkommen på Gram Slot til Jagt- og Natur weekend den 7. og 8. september 2013. Kilde: Pressemeddelelse Se mere via linket til højre.