Britt Carlsen
Dagens finale i 7-8 års championatet i Falsterbo blev på startlisten domineret af danske ryttere. Hele seks danske ekvipager var blandt de 20 finalister. Linnea Ericsson og Volstrups Casey var desværre den eneste af danskerne som formåede at ride hovedspringningen fejlfrit. De øvrige havde lige en smule uheld på banen, og det kostede enkelte nedslag. Syv ryttere kom til omspringning, og vinderen, Niklas Arvidsson og avlshingsten VDL Empire kunne rytterne ikke komme forbi. Parret vandt også finalen sidste år, og det lignede en gentagelse af topplaceringerne fra 2006, da Rolf-Göran Bengtsson og Casall la Silla kom i mål godt to sekunder efter Arvidsson. Linnea Ericsson og Volstrups Casey sluttede sidste år på tredjepladsen, men da Linnea susede fejlfrit i mål rakte hendes tid lige netop til en andenplads i finaleklassen. Thomas Sandgaard/Qualitive, Camilla Enemark/Happy Dance og Linnea Ericsson/Cha Cha Z fik hver et enkelt nedslag på banen i hovedspringningen, mens Camilla fik et ærgerligt stop på en stor plankeforhindring med Midnight Dance, som ellers sprang banen fejlfrit i meget overbevisende stil. Tina Lund var fejlfri til den sidste vanskelige linie med trekombination efterfulgt af en stor oxer, og den linie kostede Winny the Blue D'ive to nedslag.