Et World Cup-Point til Linnea Ericsson

16-10-2006 00:00

Britt Carlsen

Ved weekdendes World Cup-stævne i Oslo hentede danske Linnea Ericsson et enkelt World Cup-point. Pointet kom i hus efter, at hun på Pero-Z Hillock i søndagens kvalifikation blev placeret som nr. 16. Andreas Schou blev nr. 17 på Taagerups Agenda og Tina Lund udgik på Andante. Der var 40 ekvipager til start i klassen, der blev vundet af tyskeren Rene Tebbel på skimlen Coupe de Coeur. Nr. 2 blev Piet Raijmakers fra Holland på Van Schijndel's Curtis og nr. 3 belgiske Ludo Phillippærts på Vici van't Plutonia Hof. Lørdag vandt Tina Lund Grandprix'en på Zamiro. Tina Lund var den eneste rytter som klarede at ride to fejlfrie runder. Med sejren fulgte 10.000 euro. Se alle de flotte billeder fra stævnet på www.ridehesten.com i begyndelsen af denne uge.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen