Camilla Tiefensee Schrøder
I PRI12 for kat. 1 var der så mange ekvipager meldt til start, at klassen blev delt op i to. Den første afdeling, KLC's PRI12, kat. 1 afd. A med 18 ryttere til start, blev vundet af Thilde Rude Hare, som opnåede 71.000 % på Morgensterns Dakar. Andenpladsen, med en score på 70.375 %, gik til Maja Emilie Leth og Goldfever Hella Bella. KLC's PRI12 kat 1. afd. B med 15 ryttere til start blev vundet af Ingeborg Cederholm, hvis ridt på Heidewinde's Jarno blev bedømt til 69.813 %. Nummer to blev Frida Langer Brøggler, som opnåede 68.250 % på hoppen Doria.
Ingeborg var også til start i KOR's venner PRI12 Lille tur for kat. 1 og 2, hvor hun med ponyen Top Tilas Ex kom på andenpladsen med en score på lige ud 70 %. Førstepladsen gik til Nathalie Thomassen og Hedemand's Dumbledore, som opnåede 70.250 %.
I Matinsen MA1-A for heste blev det Sophia Ludvigsen, der red ind på førstepladsen med 71.204 % i sadlen på Safari Klintgaard e. Sunny-Boy/Blue Hors Don Schufro (opdr. Ulla Klokker Andersen og Rikke Munk. Her gik andenpladsen til Malene Aborg og Quantico Nexen e. Quaterback/Argentinus (opdr. Stutteri Nexen) som opnåede 70.694%.
Brdr. Ewers PRI12 for kat. 2 havde 18 ryttere på startlisten, og den bedste af dem var i dag Josephine Gert Nielsen og Dot Com, som vandt med scoren 71.563%. Andenpladsen med 70.875 % gik til Fie Dybro Jensen på Kavsgaards Dundee.
Eftermiddagens sidste klasse, Evidensia-kolding MB0-A, havde hele 30 ekvipager på startlisten, og her blev vinderen Julia Hammer og Vimogårdens Ricca Donna e. De Noir/Rubinstein (opdr. Karin Kristine Nielsen) med 70.449 % efterfulgt af Camilla Lærke Stubberup og Let's Walk e. L'Espoir/Leuthen (opdr. Bjarne Holm Rasmussen), som indtog andenpladsen med 70.128 %.
ECCO Cup i morgen
Lørdag og søndag er der meget mere dressur på programmet, når årets tredje runde af ECCO Cup-kvalifikationen skydes i gang. Dette stævne samler både pony-, junior-, ung- og U25-ryttere til samme stævne, og der bliver med garanti vist masser af flot ridning.