3. runde af ECCO Cuppen afgjort

15-11-2010 14:12

Maja Golles

Efter to spændende konkurrencedage med ECCO Cup for juniorer og ungryttere i Viborg i weekenden er 3. kvalifikationsrunde af turneringen afgjort

3. kvalifikationsrunde for junior og ungrytternes ECCO Cup blev afholdt i weekenden i Viborg Rideklub. Hos juniorerne blev det til sejr for Kathrine Sumborg Christensen, der med Rohmario opnåede 140,24 point. Med 137,79 point blev 2. pladsen Charlotte Aarestrup Bruuns på Tai-Nin foran Cecilie Stengelshøj Madsen og Laurentius med 137,53 pont. Hos ungrytterne sejrede Anne Kathrine Elkjær-Holm på Bernstein (Anne Kathrine var dermed leverandør af begge vinderheste, da hun ejer både Rohmario og Bernstein). Denne ekvipage opnåede med 143,14 point stor afstand ned til det øvrige felt. Andenpladsen indtog Karina Holdt Andersen på Hot Shot med 134,93 point foran Nadia Algren og Joker Selection med 133,80 point. Finalestævnet foregår i 10.-12. december for både ponyryttere, ungryttere og juniorer i Vallensbæk.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner