Du vil altid være ensom og ked af det indeni, når du peger på andre i stedet for at kigge på dig selv.

Jeg gætter på en del gange.

Ved du hvorfor jeg ved det?

Fordi jeg selv har været der BIG TIME!

Jeg har haft kærester, veninder, arbejdskollegaer osv., som er blevet skrottet, fordi jeg havde brug for dramaet. Fordi jeg havde brug for at der var noget der larmede, for at undgå at kigge på mig selv!

Det var ikke noget jeg vidste da jeg gjorde det. Bevares. Så led var jeg heller ikke!

Men, jeg har med tiden fundet ud af, at det var derfor jeg gjorde som jeg gjorde.

Jeg ville ikke se på mig selv. Det var nemmere at lege offer og nemmere at pege!

Jeg kunne i bund og grund ikke lide mig selv og havde derfor brug for at kontrollere andre. Hvis jeg fik alle andre til at gøre som jeg gerne ville have, ville alt jo bare være godt. Det ville jeg få ro af.

Men, når det så lykkedes og jeg stadig ikke var glad, måtte nogen lade livet. Så måtte en ven, en kæreste, et arbejde blive skåret fra. Udelukkende fordi jeg ikke var glad.

Jeg troede det handlede om menneskerne i mit liv, om det arbejde jeg havde, eller den fyr jeg så.

Men det handlede KUN om mig.

KUN MIG! Ingen andre.

Mit humør var styret af de mennesker der var omkring mig. Hvis de ikke handlede som jeg havde brug for, så blev de sorteret fra. Det kunne jo kun være dem der var noget galt med!

Ikk?

Som årene er gået, har jeg ransaget mig selv og har lige så stille filtret mit sind op. Én tråd ad gangen.

Jeg startede til psykolog og begyndte min mentale rejse.

Jeg lovede mig selv, at jeg ikke skulle finde nye venner eller kærester, før jeg havde fået trævlet alt op. Jeg var nødt til at finde mig selv. Jeg var nødt til at se på det jeg ikke havde villet se på – nogensinde!

Forstår du hvor jeg vil hen?

Jeg fortæller dig lige nu, det jeg ville ønske nogen havde fortalt mig dengang.

Hver gang du peger på noget eller nogen, så peger der tre fingre tilbage på dig.

Hver gang du peger, er det for at undgå at kigge på dig selv.

Hvorfor?

Fordi det er nemmere!

Det er så meget nemmere at skamme andre ud, for så at undgå at rette på dig selv.

Det er det nemmeste i hele verden at pege!

Du bliver bare ikke mere lykkelig af at pege. Tværtimod!

For når det heller ikke virker på humøret, at du peger på andre, hvad har du så tilbage?

Når du i bund og grund bare er godt og grundigt ulykkelig indeni, så kan du pege alt det du vil. Det hjælper bare ikke en skid. For når du mister dine venner og kærester, fordi du selv har smidt dem på porten, eller de har smidt dig på porten, så er du fucked!

Så er du helt alene.

Med dig selv.

Og de problemer du ikke gad kigge på i første omgang.

Så hvorfor skabe drama, for at undgå at kigge indad?

Hvorfor ikke bare gøre det fra nu af?

Du kommer til det på et eller andet tidspunkt uanset.

Når du mærker hvad det gør ved dig at kigge indad, vil du aldrig tilbage til din gamle vane igen!

Så hvorfor ikke starte nu og få din glæde til at blusse indeni, fordi DU er glad.

Når du kigger på dig selv og arbejder med alle dine sider – grimme som smukke, så bliver du hel. Når du er hel, har du ikke behov for at pege og skabe drama. For så hviler du. Så er du ikke usikker og ked af det. Så bevæger du dig ikke rundt som ordenspoliti og bøddel. Det har du ikke behov for.

For når du er glad indeni, og når glæden er selvskabt, så ser du ikke hvad andre gør.

Du har ikke behov for at få dem til at rette ind.

Du tager ikke ansvar for hvad andre gør.

Du er bare glad for dig.

Og ved du hvad? – det er det eneste der betyder noget her i livet.

Trust me. I know!