Fokus, fokus, fokus

27-02-2022 07:28

Anja Nielsen

Hvordan holder vi fast i fokus? Hvordan fanger vi det igen, hvis vi taber det? Mange taler om at man ”mister” sit fokus. Det er ikke helt sådan at jeg vil definere det

Copyright Ridehesten.com
Det er ret vigtigt at have fokuspunkter, når vi skal til stævne, så får vi og vores heste endnu bedre ture. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Når vi mister noget, så er det væk.

Men dit fokus er ikke væk, du kan genfinde det så snart du opdager at det er tabt.

Et fokus er nemlig noget du holder. – og derfor noget du kan tabe.

Men, hvordan genfinder du dit fokus, når du taber det? (for det gør du fra tid til anden)

Mine ryttere træner meget på at holde fokus og på at genfinde det, når de taber det.

Det kan du også lære.

Kender du det, hvor du koncentrerer dig om noget og pludselig bliver du hevet ud af det, fordi der kommer en høj lyd, eller nogen kommer ind ad døren?

Det samme kan ske på ryggen af din hest, alt imens du sidder på din hest og forsøger at gøre dit bedste til et stævne.

Det er ”reddi træls” når det sker!

Du kan blive hevet ud af dit fokus og din koncentration, af de mindste ting når du er til stævne. Det er fordi du ikke er helt inde i ”osteklokken”.

Følelsen af at være i en såkaldt osteklokke kommer, i dét øjeblik at du koncentrerer dig om dine fokuspunkter og du gentager dem igen og igen. Når du har gentaget dine fokuspunkter et stykke tid, vil din krop sende dig ind i en osteklokke, og du bliver hér ret svær at hive ud af klokken igen.

Det er ret vigtigt at have fokuspunkter, når vi skal til stævne.

2-3 konkrete ord, som beskriver hvad du skal holde næsen helt nede i, når du er på banen.

Men, du kan selvfølgelig også bruge dine fokuspunkter til træning.

Du skal med andre ord bruge dem til træning også, så din krop hurtigere genkender ordene, når du rammer stævnebanen. Jo mere du øver dig på din tilstand og dit fokus derhjemme, jo nemmere bliver det for dig at finde det samme fokus, når du lettere kan blive forstyrret til et stævne.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Der er mange nye lyde og situationer til et stævne. Du er også mere nervøs end du er, når du rider hjemme i vante omgivelser. Og jo tryggere du er, jo nemmere er det at fordybe sig i noget. – i dette tilfælde dine fokuspunkter. Derfor er det så vigtigt, at du træner og træner på dem, når du er i trygge omgivelser, så du har endnu nemmere ved at ramme dem, når du kommer ud.

Fokuspunkter er de konkrete ord som skal give dig og din hest de bedste vilkår I kan får, for at skabe de resultater du har sat en forventning om at opnå.

Du finder dine fokuspunkter, ved at kigge på de hjælpere, din hest har brug for fra dig, for at gå den bedst mulige bane. Det kan fx være ”sæde og halv parade”.

Kun du ved hvad den har brug for, og for at huske det hele vejen rundt, skal du gentage de hjælpere hele vejen rundt på banen. På den måde er der ikke plads til overtænkning og bekymring imens du rider din klasse.

Ret smart, ikk?

Skulle du tabe sit fokus, hvilket sker engang imellem, kan du med fordel have en reminder klar, som kan minde dig om, at du lige nu ikke er i osteklokken.

Én af deltagerne på mit stævneforløb ”Bedst når det gælder” fortalte at hendes reminder var, at når hun hævede sine hænder, havde hun tabt sit fokus. Ét af hende fokuspunkter var nemlig at ”sænke hænderne”, så hun vidste at i det øjeblik hendes hænder løftede sig fra sadlen, skulle hun tilbage til sin koncentration og gentage sine fokuspunkter igen.

Find dine fokuspunkter og din reminder, og prøv det så af til dit næste stævne.

Det er ret fantastisk hvor meget man kan ændre sin ridetur, blot ved at holde sit fokus på de ting der gavner dit ridt inde på banen, i stedet for at fokusere på alt det rundt om banen.

God fornøjelse

Kh Anja
Powermind Academy

Få flere tricks til ro i maven her:

https://www.facebook.com/groups/powerminders

http://powermindacademy.dk

https://www.instagram.com/powermind_academy/?hl=da

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner