Anja Nielsen
Udvikling. Udvikling på bekostning af nuet og os selv. I get it.
Ryttere starter konkurrencer for at vinde. Det er jo det dér er. At konkurrere.
Konkurrence defineres som: modstand i en kamp el. lign. hvor man kæmper for at vinde eller om at blive den bedste, mest dominerende.
Så, forståeligt nok, så rider vi for at vinde.
Men…
At vinde er ikke kun at vinde en roset, en pokal, et dækken. – en førsteplads. At vinde er mange ting.
Når vi rider med dét ene mål, at være bedre end de andre, har vi fokus det forkerte sted. Vi måler os op imod de andre. Det er hér problemer kommer ind. For i det øjeblik vi bruger mere fokus på de andre og deres formåen, har vi tabt.
Hver gang vi fokuserer på andre, ryger vores energi samme vej. Vi holder ikke energi hjemme og bliver derfor passive og pressede.
Men, nok om det i dette indlæg i hvert fald. For i dag vil jeg tale med dig om dét at være i nuet. Jeg lavede en rundspørge i min Facebookgruppe S.T.O.L.T for noget tid siden.
Jeg spurgte: ”Hvis du kunne vælge én ting som du gerne ville være bedre til, hvad skulle det så være?”
De to overvejende svar der kom var: tro mere på mig selv og være i nuet. Det er ret tankevækkende, når der næsten er 1000 kvindelige sportsatleter i dén gruppe. Alt kunne vælges og de to svar var dem der var flest af.
Det fortæller mig, at når vi lige mærker efter, så befinder vi os ikke super godt i overhalingsporet.
Det er en samfundsbestemt ting, at vi altid skal være på vej.
Altid skal være på vej i udvikling eller opnå noget.
Har du det på samme måde? Glemmer du også at være i nuet, og leve dit bedste liv imens, og ikke først når noget er opnået?
I så fald er du ikke alene.
Vi bliver bare ikke glade af at løbe sådan. Paradokset er, at de fleste gange ved vi ikke helt hvorfor vi løber.
Har du prøvet at vågne en morgen, og allerede dér føle, at du var bagefter?
Dét er højere, vildere, hurtigere.
Hvis du mangler den der glæde, eller det der overskud, så kig lige indad engang.
Kommer du til at have (for) meget fokus på målet?
Rigtig mange kommer til at kigge hen på målet, fremfor at kigge på processen. Det er i processen at roen findes. Lad mig prøve at forklare. Når du har fokus på målet, hver gang du rider, vil du måle alting op i, at du ikke har nået det endnu.
Det mine Powerminders lærer, er at sætte et mål, altså kaste et mentalt anker over på målet og sikre det sidder fast. Målet skal være konkret.
Derefter ændres fokus over på mellemregningen. Det er hér magien sker. Alt hvad du laver fra nu af, skal have til formål at forsikre at du når det mål du satte dig.
Alle træninger, fridage, justeringer osv. har alle til formål at sikre, at du når målet.
Hvis du bruger al din tid på mellemregningerne, vil du opleve flere succeser og se at flere ting lykkes nemmere.
Det der sker er, at du når du hele tiden kigger på målet, bruger du ingen tid på at regne ud hvordan du kommer derhen. Du ærgrer dig bare hver gang du oplever, at målet stadig er langt væk.
Lad os tage et eksempel trukket helt væk fra træningen, så du kan få et andet billede på.
Fx hvis et mål var at være glade i hverdagen, og det er det eneste du måler ud fra, vil du konstant blive mindet om, at du ikke er glad. Dette fordi du ikke gør noget andet end du plejer. Du satte et ønske op, men brugte altså ikke tid på hvordan du fik det.
Så når du begynder at tænke: ”ok, jeg vil gerne mere glad, hvad skal der til for at jeg bliver det?”, så sker der noget. Du begynder at blive nysgerrig på hvad der hæver humøret. Det kan være musik, andet mad du spiser, bedre søvn, specifikke mennesker du omgås osv.
Nu kigger du på mellemregningerne. Gør du det, kommer målet helt af sig selv. Fordi du bruger tiden i værkstedet og skaber det du har brug for, for at nå målet, fremfor at bekymre dig og ærgre dig over at du ikke når målet.
God fornøjelse
Anja
Powermind Academy
Få flere tricks til ro i maven her:
